Mød Ballerups unge artister
Mere Monitor Gennem musikprojektet ’Mere Monitor 2.0’ hjælper mentorer fra første sæson nye spirende musikere i kommunen med at få fodfæste i en benhård branche.

Der er sjældent stille i containeren udenfor Ungdomskulturhuset Vognporten. Her finder man nemlig nogle af de 20 forskellige bands og artister, der er med i musikprojektet ’Mere Monitor Vol. 2.0’, i fuld gang med at øve og udvikle ny musik.

Hvis de ikke er at finde i containeren, er de i et af de specielt indrettede lydstudios, får taget professionelle fotos, filmer musikvideo eller deltager i workshops.

Mere Monitor Vol. 2.0 er et samarbejde mellem Ballerup Ungdomsråd, Ungdomskulturhuset Vognporten, Ballerup Ungdomsskole, Ballerup Musik og Kulturskole og Baltoppen LIVE. Gennem projektet får unge musikere fra Ballerup råd og vejledning til at bryde ind i musikkens verden. Målet med Mere Monitor 2.0 er, at de unge musikere i løbet af en sæson skal indspille mindst én sang med en professionel producer.

Den 25. august slår Baltoppen LIVE dørene op for det store Mere Monitor Vol. 2.0 afslutningsshow. Her viser deltagere og mentorer, hvad de har arbejdet med og får en chance for at spille på en stor scene.

Op til showet sætter Ballerup Bladet hver uge fokus på nogle af de artister, der kan ses på scenen til det store show.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *