Ballerup BK er i gang igen
Ballerup-BK-22-07-18-copy.jpg
fodbold Søndag formiddag kulminerede en rigtig hård træningsuge, med den hårdeste modstander, som Ballerup BK endnu har stået over for. AB’s hold fra U19 drengedivisionen var nemlig på besøg, og det blev en både underholdende og intens affære.

I første halvdel af første halvleg fik begge hold flyttet bolden godt rundt på banen, og inde centralt blev der kæmpet for hver en centimeter. Ikke ufortjent får AB bragt sig foran med 1-0 efter en halv time, men hjemmeholdet var ikke slået endnu.

I starten af anden halvleg stak Kevin Fejer nemlig af i dybden på Nikolaj Hansens millimeterpræcise fremlægning, og så svigtede Kevin Fejer ikke. Han lagde den roligt henover AB-keeperen, og så var alt lige igen.

Den stilling hold dog kun et par minutter, inden et skud blev rettet af foran Kasper Bernth Sørensen, og så var udeholdet igen foran. Den føring fik de kort tid efter udbygget yderligere, da der igen opstår lidt tilfældigheder inde foran Ballerups mål.

På trods af varmen og en hård træningsuge i benene, så fortsatte Ballerup ufortrødent og fik også udbytte af anstrengelserne i kampens sidste minut. På et veludført hjørnespark, så ender Thomas Carlsson med at være manden, som sætter kampens sidste mål i kassen til 2-3.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *