Kunst med farver, poesi og humor
Susanne-Bahri-copy.jpg
Susanne Bahri er månedens udstiller i august i Kulturhus Måløv. »Mine billeder er naivistiske, og jeg maler lidt i plakat-stil,« fortæller hun.
udstilling August måneds udstiller i Kulturhus Måløv er Susanne Bahri.

Kulturhus Måløv er lige straks klar med en ny udstilling fyldt med farver, poesi og humor. Det er den lokale kunstner Susanne Bahri, der er udvalgt som månedens kunstner i august.

»Jeg maler med et strøg af poesi og humor. Livet kan være magisk, når man bruger sin indre magiker til at opleve med. Med mine billeder vil jeg gerne give en følelse af glæde og optimisme, og jeg bruger mange farver med energi og vitalitet. Det er min indre ’’happy go lucky’’, der kommer til udtryk via mine billeder,« fortæller Susanne Bahri og fortsætter:

»Der er en lille historie i hvert billede, som fortæller, at vi alle er unikke, og at vi oplever verden på hver vores måde. Vi behøver ikke at tænke ens eller se ud på en bestemt måde. Det er okay at skille sig ud fra mængden. Mine billeder er naivistiske, og jeg maler lidt i plakat-stil.«

Udstillingen med Susanne Bahris værker kan opleves i hele august måned i den betjente åbningstid i Kulturhus Måløv.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *