Robusthed – er det noget for børn?
per-schulz.jpg
Den tidligere formand for Børnerådet, Per Schulz Jørgensen, holder foredrag i Skovlunde Kirke. Foto: privatfoto
Foredrag Tirsdag den 21. august klokken 17-19 afholdes der i Skovlunde Kirke et arrangement, som er skræddersyet til børn og forældre i indskolingsklasserne, men forældre og elever i de ældre klassetrin er også velkomne.

For børnene vil der være en masse forskellige sjove lege, som arrangeres af FDF Skovlunde, og for forældrene vil der være et foredrag, som holdes af den velkendte Per Schultz- Jørgensen, der er professor i socialpsykologi og tidligere formand for Børnerådet.

Cirka klokken 18.30 vil der være fællesspisning. Der er til foredraget og måltidet fri entré. Tilmelding er ikke nødvending, men der er lokalebegrænsning på maksimum 150 personer.

Foredraget handler om et af tiden store ord – nemlig robusthed. Robusthed handler om at kunne holde ud, ikke for let give op, være vedholdende, have lidt modstandskraft – og videre: kunne tage et ansvar, være social, målrettet. Altså karakterdannelse. Men er det noget for børn?

Det kan man blandt andet få svar på tirsdag aften i Skovlunde Kirke.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *