Jubilæumsfest i Grantoften
Grantoften-1.jpg
fejring På lørdag fejrer Grantoften 50 års jubilæum med festlige indsalg hele dagen - lige fra fælles morgenmad i centret til afslutningsfest i salen, når lørdag bliver til søndag.

Det er 50 år siden, at Grantoften i Ballerup blev bygget. Dengang var der intet andet end bare marker i området og faktisk flyttede de første beboere ind allerede i 1968, mens der stadig blev bygget. På to år var blokkene og rækkehusene opført og siden flyttede mange til.

Lørdag den 25. august bliver den runde dag fejret med et brag af en fest i Grantoften. Allerede fra klokken 9 er der morgenmad i Grantoftecentret og fra klokken 11 til 16 er der en række aktiviteter og forlystelser i centret. Man kan prøve kræfter med en rodeotyr eller powerjumper, man kan også prøve karrusellen, hoppe i hoppeborgen eller køre med tog.

Der vil være taler af borgmesteren og Grantoftens formand og derefter vil Sørens Safarishow underholde i Kulturhuset.

Fra klokken 13.30 og flere timer frem vil det kendte dansktop-band Klaus og Servants spille i festteltet ligesom der vil være børnediskotek i GFC klubben mellem klokken 16 og 20. Hele dagen og aftenen kan man købe mad fra boderne i restauranterne.

Senere vil der være musik og fest med bandet Western Times og Happy Feet indtil festen slutter på festpladsen klokken 0.30, hvor den rykker ind i salen.

Det bliver under alle omstændigheder en ægte jubilæumsfest fejret med manér for alle beboere i Grantoften.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *