En musikskole for alle
Debat På sidste møde i Kultur- og Fritidsudvalget traf vi beslutning om igangsætning af et projekt med et socialt fripas, så udsatte børn i Ballerup Kommune kan få hjælp til medlemskab i musikskolen. Det er jeg enormt stolt af.

Vi har i lang tid haft et fritidspas. Fritidspasset har givet muligheden for at udsatte børn kunne komme til spejder, svømning, fodbold eller lignende. Det har givet nogle børn, der ellers ikke ville have muligheden, en chance for at dyrke deres talent eller bare finde et fællesskab. Nu får den samme gruppe børn også muligheden for at spille musik.

Det er der al grund til at klappe i hænderne over.

Forhåbentligt vil projektet give vores kommune et kulturelt løft, øge forskelligheden på musikskolen og sørge for en masse gode oplevelser til udsatte børn. Jeg glæder mig i hvert fald til at se projektet udfolde sig, ikke mindst som bestyrelsesmedlem i Musik- og Kulturskolen.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *