Orienteringsløb for børn og unge
BallerupOK-copy-1.jpg
Børn og unge op til 16 år kan prøve kræfter med orienteringsløb i Hareskoven onsdag den 12. september. Foto: privatfoto
Løb Onsdag 12. september arrangerer Ballerup OrienteringsKlub et orienteringsløb i Egebjergene i Hareskoven for børn og unge op til 16 år.

Der er fri start-tid mellem 16.30 og 17.45, og starten går fra klubhuset, der ligger i sydkanten af skoven med adressen Egebjerghuse 27.

Der er baner for alle, også for nybegyndere, som gerne må følges af en voksen. Ud over dette tilbud er børn og unge velkomne hver mandag til træning fra kl. 17.45 til 19.00. Denne træning starter også fra klubhuset, og det er gratis hele efteråret at komme at prøve samt at få vejledning i at løbe orienteringsløb.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *