Propaganda for hvem?
Debat Svar på læserbrev af Muhammad Ali Abbasi (Ø). Du påstår, at mit læserbrev af 17. juli tangerer løgn og propaganda, når jeg nævner din modstand mod veteranerne.

Jeg er ikke helt med på, hvem jeg laver propaganda for. Løgnen ved jeg ikke, hvordan du kommer frem til.

Jeg har ikke mødt dig og ikke været til det omtalte møde vedrørende veteranpolitikken for vores hjemvendte soldater,

Så mit eneste udgangspunkt for mit læserbrev, var en artikel i Ballerup bladet den 10 juli. Jeg må gå ud fra, at du er citeret korrekt i denne artikel og hvis ikke, burde du rette henvendelse til Ballerup Bladet for at få dig citeret korrekt.

Her står, at kommuner i landet har vedtaget en veteranpolitik. Således vil man også indføre en i Ballerup Kommune, for at anerkende veteranernes indsats. Herefter står der:

»Enhedslistens Ali Abbasi var mildest talt ikke begejstret. ’’Jeg synes selvfølgelig, at man skal anerkende folk, der rejser ud som mineryddere og læger og den slags…«

Her nævner du ikke soldaterne overhovedet, men andre fagfolk.
Herefter kommer du med følgende nedladende omtale af soldaterne:

»Derefter fulgte en lang ’tale’, hvor Ali Abbasi talte om at veteraner er med til at sætte ild i verden og at indsatsen ikke har hjulpet i Afghanistan, Irak og Libyen. På den baggrund stemmer han imod indførelsen af veteranpolitikken.«

Yderligere står der, at flere i kommunalbestyrelsen gik i rette med, som der står, din svada mod veteranerne.

Nu jeg måske ikke verdens hurtigste knallert på havnen, men kan du så ikke hjælpe mig med at forstå, hvad jeg læser forkert i artiklen?



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *