Søbeskyttelseslinjen skal overholdes
Debat Thomas Anker, tak for dit indlæg den 27. august her i bladet. Det er vist at fordreje vores ord, at Danmarks Naturfredningsforening (DN) skulle være for byggeri inden for søbeskyttelseslinien.

Vi hilser Alternativets grønne linie velkommen, men det er ikke særlig god politik at påstå, at DN accepterer planer om at bygge indenfor søbeskyttelseslinjen.

Der ikke fremlagt planer om at bygge inden for denne linje, og vi har i alle høringssvar og i debatten med dig fremhævet, at vi mener, at søbeskyttelseslinjen skal overholdes.

DN værner om naturbeskyttelseslinierne og indklager overtrædelser af disse over hele landet, når naturen lider overlast. Det er ufravigeligt også her i Ballerup.

Vi afventer VVM redegørelsen for området og vi venter på de konkrete planer, før vi igen forholder os til sagen.

Der skal dog være ros til alle der har givet deres besyv med, for det gør at man fra kommunens side er ekstra opmærksom på naturbeskyttelseslinierne, når lokalplanen udarbejdes.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *