Svar om trafik
Debat Kære Mogens Jensen. Tak for dit læserbrev om trafikken på Ågerupvej i sidste uges Ballerup Bladet.

I Ballerup Kommune laver vi løbende målinger af hastighederne på de større veje. Den seneste måling på Ågerupvej mellem Hold-An Vej og Vestbuen er fra efteråret 2017. Her kan vi se, at langt de fleste trafikanter generelt kører pænt, men vi kan desværre også konstatere, at op mod 1 procent af trafikanterne kører over 70 km/t på strækningen.

Bumpene er udformet for at sikre en god afvikling af bustrafikken, så busserne kan køre med et hjul på hver side af bumpene med 40 km/t. Hvis bumpene skal laves på tværs af hele vejen for at forhindre, at nogle trafikanter kører imellem dem, vil det betyde, at de skal bygges om til, at busser kan passere dem ved 40 km/t. Det vil desværre betyde, at bilerne kan passere bumpene med en højere hastighed, hvilket i sidste ende ville kunne betyde, at hastigheden på vejen forøges.

Vi vil lade dine observationer gå videre til politiet, og du har til enhver tid mulighed for at kontakte politiet og fortælle mere detaljeret om dine observationer.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *