Claus går til kamp mod affaldet
frivillig_skraldemand_6.jpg
Der er altid noget at finde for Claus Kiær, når han er på gaden med sine handsker og sin affaldspose som Ballerups frivillige skraldemand. Foto: Foto: Flemming Schiller.
Skrald For et par måneder siden besluttede Claus Kiær, at han ville gå forrest i en lokal kamp mod affaldet på gader og veje. Det er blevet til mange skraldeposer og det er kun begyndelsen.

Lige meget hvor man går, om det er i byer, i forstæderne eller selv i mere landlige områder, ser man det. Affald, plastic, dåser, cigaretskod og meget andet, der hober sig op. Samtidig har mange svært ved at ramme skraldespanden og smider affaldet fra sig, så snart de kan komme til det. Så er der nok nogle andre, der samler det op.

Nu er der faktisk én der gør det i Ballerup. Han hedder Claus Kiær og han besluttede sig for et par måneder siden for, at han ville indlede sin egen private frivillige kamp mod affaldet i Ballerup.

Siden har han vandret rundt, primært i sit eget kvarter omkring Lindehaven, Præstevænget og Bispevangen, men også på større veje for at samle affald op. Bevæbnet med 100 liter sække og handsker traver han troligt rundt i kvarteret for at samle op. Hver gang bliver posen fyldt op med cigaretskodder, pizzaæsker, papkrus og en masse andet.

Måtte gøre noget

»Jeg besluttede mig omkring sankthansaften, at nu måtte jeg gøre noget. Jeg går og cykler meget, og jeg kunne se, hvordan det flød alle vegne. Det er jo et stort og globalt problem, og jeg kan selvfølgelig ikke bekæmpe verdens affaldsproblemer alene. Men lokalt kan man gøre noget, og jeg vil gøre opmærksom på, at der også er et problem lokalt. Jeg har en facebook-gruppe hvor jeg lægger billeder op for at vise, hvor meget der ligger – og hvor meget der bliver samlet op,« siger Claus Kiær, der understreger, at indsatsen ikke handler om ham som person, men om indsatsen.

»Jeg lægger stort set ikke billeder op af mig, for jeg er ikke interessant. Det handler om affaldet. Men det er op ad bakke og hårdt arbejde. For tendensen er jo, at folk bare smider deres affald. Hvis de ikke nærmest står ved siden af en skraldespand, så ryger affaldet på jorden eller ind i busken. Jeg vil ikke slå nogen oven i hovedet eller moralisere, men blot gøre opmærksom på et problem og så handle på det,« siger Claus Kiær, som ifølge eget udsagn selv er meget opmærksom på problemet i sin dagligdag.

»Jeg lever meget på denne måde. Jeg fermenterer mad, jeg sorterer og smider mit affald i skraldespande. Så jeg forsøger selv at efterleve det,« siger Claus, som blandt har opdaget, at der ligger rigtig mange hvide tandstikkere (med og uden tandtråd, red) af plastic rundt omkring. Derfor henvendte han sig til Tandlægeforeningen og de har nu lagt en opfordring ud på deres hjemmeside om, at man ikke smider sine tandstikkere i naturen, men i skraldespanden.

Affald i verden

Men interessen for skrald og natur er ikke ny hos Claus Kiær. Kimen blev lagt for mange år siden.

Han arbejdede i mange år i rejsebranchen, hvor han rejste ud i verden for at checke hotelstandarder og fik et indblik i de omgivelser, som hotellerne lå i. Her oplevede han affald i helt vilde mængder.

»Jeg rejste meget i Østasien og så den forurening, som findes mange steder. Vi arbejdede så ofte sammen med de lokale om at finde løsninger. Derfor har det optaget mig, og selvom jeg ikke arbejder i den branche mere, så har ideen altså ligget hos mig,« siger Claus Kiær, som i dag arbejder som barista og har med mad og bæredygtige fødevarer at gøre.

Flere på vej

Men fra at være den enlige aftenvandrer med pose og handske, så er der ved at ske en udvikling. Claus Kiær er ved at stable et samarbejde på benene med Ballerup Kommune og flere andre frivillige har også meldt sig til at gå rundt i deres områder med poserne, så skaldet kan samles op.

»Vi begynder at få flere med. Så går vi rundt og kan snildt fylde fire-fem 100-liters sække med affald på en aften. Det er jo kun en dråbe i havet, men vi arbejder på at udbrede budskabet, så flere vil være med. Vi har også dialog med Vejdirektoratet om de større veje og vi håber, at vi kan få flere med og måske mere udstyr, så vi kan være et supplement til den øvrige oprydning, som både offentlige og private foretager. Jeg har nok været ude omkring 30 gange siden jeg begyndte, en til to timer ad gangen. Hvis folk ikke kan afsætte to timer er det fint. Så kan de bruge den tid, der passer dem. Det vigtigste er, at man gør noget,« siger Claus Kiær, som håber, at man i fremtiden kan finde på mere bæredygtig emballage.

Der er spande nok

»Vi skal jo spise, og mad på farten er nok kommet for at blive. Men vi håber, at vi kan få producenterne til at tænke mere bæredygtigt, når det kommer til emballage. Ofte har virksomhederne brugt millioner på at udvikle og brande et produkt, som de gerne vil have forbrugerne til at købe. Så er det egentlig paradoksalt, at den fine og tiltrækkende emballage, som de har udviklet, bare havner som skrald på jorden. Det må kunne gøres bedre. Indtil da vil vi i hvert fald forsøge at samle lidt op og håbe, at folk lærer at finde skraldespandene,« siger Claus Kiær, som ikke køber argumentet om, at der ikke er skraldespande nok.

»Når jeg går eller cykler rundt er der egentlig masser af skraldespande, i hvert fald i byområdet. Så det er nok bare et spørgsmål om at vænne sig til at tage papiret i lommen eller i hånden et lille stykke og så smide det der. Så er vi nået langt,« pointerer Claus Kiær, Ballerups frivillige skraldemand, som hver gang han er på tur i nabolaget får i både pose og sæk, men helst ville være fri.

Der er i øvrigt indsamling af affald, som Claus Kjær står bag, den 13. september i Centrumgaden foran Meny

Den 15. september er det verdensdag for indsamling af affald og der kommer til at være fokus på dette i otte dage i Ballerup fra den 15. til den 23 september. ved blandt andet at få så mange institutioner, skoler og virksomheder involveret.

Hvis man vil se mere om projektet eller være med, kan man gå ind på facebook-gruppen naturesays#metoo.



1 kommentar om “Claus går til kamp mod affaldet”

  1. Conny siger:

    Det damme er i skoven, flasker, både af glas og plastik, bake OFF poser, gaspatron, lirfyldtr lorteposer, blikdåse . Det er ikke småting
    man samler op. Det kan undre mig hvorfor man samler lort op efter sin hund, for derefter at smide hele lirtet i skoven

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *