Billeder fra kulturvandring i Hede-Magleparken
Kulturvandring-i-hedemagleparken-2-copy.jpg
Man kunne blive lidt klogere på både boligområde og bøger, da biblioteket og Hedegaven holdt kulturvandring i Hede-Magleparken i onsdags. Foto: Gunnar Jørgensen
nabolag Onsdag i sidste uge var der ’kulturvandring’ i Hede-Magleparken, arrangeret af Ballerup Bibliotek og beboerprojektet Hedegaven.

Alle billetter var afsat og deltagerne kom fra både Hede-Magleparken og fra andre steder i Ballerup Kommune. Mødestedet var Beboerprojektet Hedegaven, hvor projektleder Mikala Rossing bød velkommen og fortalte om almennyttige boliger og lidt om Hede-Magleparken.

Dernæst gik turen ned langs vandkaskaden til AAB, hvor Cecilie fra biblioteket havde et ’litteraturstop’, hvor hun fortalte om drømmen om det bedre liv med referencer til bøgerne ’Folkets skønhed’, ’Kvinderne fra Thy’ og ’Planen’.

Så vandrede flokken tilbage til Baldersbo og fik udleveret quiz om boligområdet. Ruten gik via Hedegårdsskolens boldbane og endnu et litteraturstop, hvor Maja fra biblioteket læste op fra Fredrik Backmans romaner.

Sidste stop var i Hedegårdscenteret, hvor en nedlagt butik lagde lokaler til musik ved naverorkesteret ’Glarmestrenes Svende’ og dertil smørrebrød.

Et rigtig fornøjeligt arrangement, med både noget til benene, ganen og ørerne.

Fotos: Gunnar Jørgensen

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *