Vikingerne kom til Lindehaven
vikingemarked_2.jpg
Plejecenter Lindehavens vikingemarked var godt besøgt - flere end 500 mennesker kiggede forbi i løbet af dagen. Foto: Flemming Schiller
markedsdag Plejecenter Lindehaven stod i vikingernes tegn hele lørdagen med boder, mad og aktiviteter.

Der var lagt op til en stemningsfyldt lørdag med mange spændende boder og aktiviteter på arealet omkring plejecenteret Lindehaven i Ballerup, da der blev holdt vikingemarked med alt hvad der hører til.

På markedet var der boder med flot håndværk og mulighed for at købe både mjød, honning, pels, håndrejede træting, smykker, og flotte håndlavede beklædningsdele. Der var også mulighed for rideture på islandske heste, fremstilling af smykker til børn, og bueskydning. Derudover kunne man købe sig en lækker pandekage, som blev bagt på stedet over bål.

Markedet var godt besøgt – flere end 500 mennesker kiggede forbi i løbet af dagen. Køkken Ballerup var også med og serverede historisk mad, som kunne købes af alle der lystede. Samme mad blev i øvrigt serveret på alle syv plejecentre i Ballerup på dagen. Maden blev serveret i Lindehavens cafe, hvor man også til hverdag vil kunne købe sig et måltid mad, også selvom man ikke bor på plejehjemmet.

Personalet på plejecentret kalder markedet en stor succes og håber, at det kan gentages en anden god gang.

Fotos: Flemming Schiller

 

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *