Lokal forfatter udgiver interviewbog
12-oplag-Benny-copy.jpg
Benny Pedersen fra Måløv er en af to forfattere til bogen ’Opbrud - 12 Udbrud’, der netop er udkommet. Foto: Privatfoto
udgivelse Bogen ’Opbrud - 12 Udbrud’ er en interviewbog, der beskæftiger sig med fake news, digitalisering, public service, sociale medier og kultur.

Den pensionerede lærer, skolevejleder og skoleleder, Benny Pedersen, fra Måløv har med samarbejdspartner Thomas Hovaldt, netop sendt bogen ’Opbrud – 12 Udbrud’ på gaden.

Bogen indeholder tolv enkeltstående interviews om, hvad der sker lige nu omkring os. Fake news, USA, UK, datakapitalisme, FB, videnskab contra oplysninger du kan hente på nette i forhold til sundhed, forskning, billeder og ’’sandhed’’.

Er det nødvendigt med endnu en bog i rækken af bøger, der beskæftiger sig med fake news, digitalisering, public service, sociale medier og kultur? Spørger de to forfattere sig selv.

Det kan naturligvis altid diskuteres, men det har været og er skribenternes holdning, at indlæg i debatten om disse emner har afgørende betydning for vort samfund og dets fremtid. Derfor har de interviewet 12 mennesker for at give rum og luft til deres meninger og holdninger om, hvorvidt der er opbrud i samfundet på grund af den teknologiske udvikling.

Disse otte kvinder og fire mænd beskæftiger sig alle professionelt eller formidlingsmæssigt med samfundet, dets udvikling og digitaliseringen. Menneskene er forskellige, og der kommer mange forskellige synspunkter og overraskende pointer frem i interviewene.

Bogen er på 201 sider og udgivet på Forlaget Ravnerock.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *