Golfdamer vandt DM-guld for sjette gang
golfdamer-copy.jpg
Dameholdet fra Smørum Golfklub blev danmarksmestre igen i år. Foto: Foto: Jesper Vinzents
Golf Sæsonen er nu afsluttet i golfernes holdturnering og det sluttede godt for Smørum Golfklub. Klubbens damehold har været i slutspillet alle ni sæsoner i Elitedivisionen - og de har fået medaljer hvert år.

I år blev dameholdet bestående af Nanna Koerstz Madsen, Louise Markvardsen, Marie-Louise Tommerup, Emma Larsen, Nikoline Brenøe-Mouritzen og Natascha Høst Husted, danmarksmestre for sjette gang. Efter sejr over Aalborg i en spændende semifinale med omspil, blev Kokkedal besejret med 10-2 i finalen.

Klubbens bedste herrehold sikrede sig oprykning til Elitedivision efter bare en enkelt sæson i 1. division. Hillerød blev besejret 14-4 i den afgørende oprykningskamp.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *