Førerløse busser til Lautrup-området
Busser Movia har søgt penge til projekt med førerløse busser i erhvervsområdet Lautrup i Ballerup.

Som man kunne læse her i avisen for et par uger siden har Ballerup Kommune, Movia og Vejdirektoratet store planer om at få førerløse busser på vejbanerne i erhvervsområdet Lautrup i Ballerup. Her er planen at de førerløse busser skal køre fra Malmparken Station og rundt i erhvervskvarteret med de mange medarbejdere, der hver dag skal til og fra arbejde i området.

»De førerløse busser skal køre i sin egen vejbane, og kan blive det første førerløse BRT-buskoncept i Danmark.

Formålet er at reducere trængsel, og gøre det lettere for de mange medarbejdere at komme til og fra arbejde. Og komforten nærmer sig letbaner,« skriver Movia i en pressemeddelelse, hvor de oplyser, at de allerede er i fuld gang med at undersøge muligheden for at gøre Lautrup-området til landets første forsøgsområde med de såkaldte BRT-busser (Bus Rapid Transit).

Erhvervsområdet Lautrup i Ballerup er ligesom mange andre steder i hovedstadsområdet udfordret af stigende trængsel, med lange køer og megen ventetid til følge. Det håber man at kunne gøre noget ved med de nye førerløse busser.

Movia har søgt penge af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens pulje til investering i kollektiv bustrafik til at undersøge, om den kollektive transport til Lautrup-området kan styrkes ved at indsætte førerløse busser på deres helt egen vejbane, oplyser Movia.



1 kommentar om “Førerløse busser til Lautrup-området”

  1. O.Jensen siger:

    At etablere vejbaner kun til offentlig transport er for dyrt og pladsmæssigt ikke muligt .
    Koncentrere jer i stedet om at få el / gas Busser i drift .
    Så bliver borgerne i det mindste mindre udsat for Dieselos .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *