Trafikballade udløste skyderi i Skovlunde
Politi-genrefoto-13.jpg
politi Det var en banal trafikkonflikt, der fik dramatiske konsekvenser, da Københavns Vestegns Politi fredag aften klokken 19.15 rykkede talstærkt ud til et skyderi i Skovlunde.

Det var en banal trafikkonflikt, der fik dramatiske konsekvenser, da Københavns Vestegns Politi fredag aften klokken 19.15 rykkede talstærkt ud til et skyderi i Skovlunde.

Det tyder på, at to personbiler havde kørt og chikaneret hinanden under kørslen på Ballerup Boulevard i retning mod København. I krydset ved Bybjergvej stødte de to biler, en sølvfarvet Volvo S70 og en sort Seat Altea, sammen. Efter sammenstøddet røg mændene i de to biler i totterne på hinanden med både knytnæver og stikvåben. På et tidspunkt blev der også affyret 4-6 skud.

Ingen blev ramt af skuddene, men en 34-årig mand fik stiklæsioner og en 23-årig mand fik skader efter slag og stik. De blev fredag aften anholdt. Senere blev også to mænd på henholdsvis 19 og 25 år anholdt.

Ifølge Københavns Vestegns Politi er der tale om en konflikt mellem personer fra Ballerup-området, men der er intet der tyder på, at der er nogen forbindelse til bandekonflikten.

Politiet vil stadig gerne have henvendelser fra borgere på 43861448 eller 114, hvis man har set noget fredag aften.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *