Topbasket i super-arenaen på lørda
Wolfpack-copy-1.jpg
Der er lokalopgør i basketligaen på lørdag, hvor Wolfpack møder Værløse BBK i Ballerup Super Arena Foto: Foto: FN Sport
Basketball  På lørdag byder Ballerup Super Arena og Wolfpack endnu engang på topbasket fra Basketligaen.

De to lokal-rivaliserende hold, Wolfpack og Værløse BBK tørner sammen i hvad der er den første kamp siden sæsonen 2016-17, hvor begge hold spillede finale i 1. division om oprykning til Basketligaen.

Nu er Wolfpack på det andet år i ligaen og har skiftet godt ud i truppen. På amerikanerpositionerne er Austin Waddoups og Deionte Simmons holdets nye profiler, men ulvene har samtidig fået tilgang af flere danske profiler i Mathias Seilund, Jesper Sandager og Jonas Gliese Anderson. Ulvene har haft en god pre-season der blandt andet har budt på sejrer over Randers Cimbria og Horsens IC.

Værløse er nyoprykkere i ligaen og stiller med et meget ungt hold. Richard Cranberry er eneste amerikanske islæt. Værløse har ligeledes valgt at Susie Heede skal stå i spidsen for det unge mandskab. Den første kvindelige træner i Basketligaen.

Der er lagt op til en spændende kamp i superarenaen, hvor det skal afgøres, hvem der er lokalområdets førende basketballklub – i hvert fald indtil det næste slag skal kæmpes i Søndersøhallen.
Kampen spilles lørdag den 6. oktober klokken 15 i Ballerup Super Arena.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *