DM-guld til lokale skytter
Skytte-Tobias-copy.jpg
Tobias Volck Hybholt vandt finalen i konkurrencen om præmievåben. Foto: privatfoto
Skydning Årets sidste danske mesterskaber, der blev afholdt på 25 m pistolbanerne og 50, 200 og 300 m banerne ved Vingstedcentret, blev endnu en succes for skytterne fra Ballerup Skytteforening.

I holdkonkurrencen på 50 m riffel i åben klasse har Ballerup-skytterne vundet pokalen i 12 ud af de seneste 13 år, og kun i 2014 blev ikke til sejr. Derfor var favoritværdigheden da også på Ballerup-skytternes skuldre, og da der kun var én erfaren skytte og tre forholdvis nye med på holdet, så var der lagt op til hård kamp mod et par andre stærke foreninger.

Holdet – bestående af Anders Sode, Claus Laumann Søndergaard, Nicolaj Andersen og Tobias Volck Hybholt, klarede sig dog fremragende og både i kvalifikationen og finalen. Dermed kunne de igen hæve pokalen som danske mestre og glæde sig over guldmedaljerne.

Senere samme dag var der også holdskydning om pokalen på 200 m. Også her klarede Anders Sode, Bent Kruse, Bjørn Friman og Claus Laumann Søndergaard både kvalifikation og finale til UG. De tog en sikker sejr med 1.192 point mod 1.184 til holdet fra Nykøbing Falster.

I den individuelle konkurrence på 200 m vandt Claus Laumman Søndergaard en sølvmedalje, mens han måtte nøjes med bronze på 50 m riffel.

Der er også afholdt finale i konkurrencen om præmievåben. Her havde tre skytter fra Ballerup kvalificeret sig. Og det endte med at to af disse lagde sig helt i front i den sidste afgørende runde, hvor Tobias Volck Hybholt sikrede sig sejren, et point foran holdkammerat Nicolaj Andersen på andenpladsen.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *