31-årig mand død efter knivstikkeri i Måløv
knivsrikkeri.jpg
Politiet blev kaldt ud til tumult i en lejlighed, men da de nåede frem fandt de en 31-årig mand hård såret af knivstik. Selvom han blev kørt hurtigt på hospitalet, stod hans liv dog ikke til at redde. Foto: Mathias Øgendal
politi En 31-årig mand er død efter at være blevet stukket med kniv mandag eftermiddag. En mand bliver fremstillet i dag i retten i forbindelse med knivstikkeriet.

I går eftermiddag klokken lidt i fem fik Københavns Vestegns Politi en anmeldelse om tumult i en lejlighed på Eskebjerggård i Måløv.

Da politiet nåede frem kort efter, fandt de en 31-årig mand ramt af knivstik. Manden havde været i slagsmål med den mandlige beboer i lejligheden.

Den 31-årige døde i nat på Rigshospitalet af sine sår og den mandlige beboer vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup. Frem til retsmødet, har Københavns Vestegns Politi ikke yderligere kommentarer i sagen, men oplyser at den 31-åriges pårørende er underrettet.

 

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *