Ingen mål på Sydbank Arena
Fodbold KFUM Roskilde gæstede LSF på Sydbank Arena denne lørdag, hvor begge hold kom godt fra start. KFUM pressede højt fra første fløjt og spillede direkte efter hver bolderobring

LSF var mere tålmodige i deres opbyggende spil, og bolden var mest på LSF-fødder i indledningen, men så snart holdet kom over midten af banen, blev angrebene effektivt bremset af et aggressivt pressende udehold.

Kampens første chance tilfaldt udeholdet, da der blev afsluttet fra højre side af feltet, men Bjerregaard reddede uden de helt store problemer ved forreste stolpe.

Det var stort set, hvad der var at skrive hjem om i første halvleg, som ryger hurtigt i glemmebogen til fordel for en lidt mere underholdende anden halvleg.

LSF kom meget bedre ud efter pausen, og efter tre minutter havde de allerede skabt flere muligheder foran udeholdets mål, end i hele første halvleg. Spillerne var mere energiske, og der blev spillet mere direkte, så man kunne true den stabile bagkæde fra KFUM. Flere bød sig til i det offensive, men de store chancer udeblev dog stadig.

Der var flere gode chancer får begge hold, som dog aldrig blev til mål. LSF gjorde fin figur, men det gode pres fra hjemmeholdet udmøntede sig dog ikke i de helt store chancer, da de mange indlæg manglede den sidste kvalitet og blev clearet effektivt af den stærke KFUM-defensiv.

Løvgren fik dog en mulighed for at score sejrsmålet med fem minutter igen, da et velspillet angreb endte for hans fødder i modstandernes felt, men afslutningen blev reddet af keeperen.

Det positive for LSF var, at de holdt nullet, og så kommer der forhåbentlig mere gang i den på lørdag den 13. oktober, når de møder bundholdet Kastrup på udebane klokken 13.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *