Politi uge 40
Politibil-genrebillede-1.jpg
døgnrapporten Her er sidste uges døgnrapport fra politiet:

Cyklist påkørt

En politipatrulje kørte mandag den 1. oktober klokken 18.11 ud til en anmeldelse om et højresvingsuheld på Ballerup Boulevard i Skovlunde. En mandlig buschauffør skulle foretage et højresving, hvor han ramte en kvindelig cyklist i slutningen af 30’erne. Kvinden kom ikke til skade.

 

Kørte uden kørekort

Tirsdag den 2. oktober klokken 10.30 standsede en politipatrulje en kvindelig bilist i midten af 40’erne på Baltorpvej i Ballerup, idet hendes bils lygter ikke fungerede optimalt. Det viste sig, at kvinden tidligere var dømt for kørsel uden førerret. Hun blev derfor sigtet for kørsel uden førerret, samt fik bilen beslaglagt. Hun erkendte forholdet.

 

Tricktyveri i Ballerup

En politipatrulje rykkede lørdag den 6. oktober klokken 10.35 ud til en anmeldelse om et forsøg på tricktyveri sket dagen forinden klokken 14.30 i Magleparken i Ballerup.

To mørkhårede kvinder på cirka 40 år og med ’’sigøjner-udseende’’ ringede på døren hos en mand i starten af 90’erne, hvor de på gebrokkent dansk forklarede, at de skulle have hjælp til at hente varer i en varevogn til overboen. Da mandens kone kom lidt efter, løb kvinderne fra stedet.

Ægteparret fik umiddelbart ikke stjålet noget, men københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *