Kommunen burde anerkende vores arbejde
Debat Jeg er pædagog på 0-6 års området I Ballerup Kommune og har været det i mange år og været glad for det.

Ballerup Kommune har været en god arbejdsgiver og i front på det børnepolitiske område. Det har været spændene at arbejde med de mange tiltag, som kommunen har involveret os pædagoger i, som for eksempel ’Inklusion, innovation’, ’Det gode børneliv’, ’Dagtilbud med mening’, ’BAL’ og meget andet.

Vores fagforening BUPL er forhandlingspartner med kommunen, når det gælder løn og arbejdsvilkår, og hidtil har det været sådan, at Ballerup Kommune har udlagt de overenskomstmæssig lønmidler i et solidarisk fælles løntillæg, kaldet Balleruptillægget, således at alle pædagoger får den samme andel af den decentrale overenskomst retmæssige lønpulje.

Nu er det bare sådan, at Ballerup Kommune har opsagt vores forhåndsaftale, fordi vi åbenbart er lønførende i forhold til de kommuner, de sammenligner sig med.

Det betyder kort sagt at alle pædagoger går 400-600 kroner ned i løn pr. måned af en forholdsvis lav løn.

Er det rimeligt? Når kommunen samtidig forventer at være en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække og fastholde kompetente pædagoger, som er fleksible og omstillingsparate?

Mine kolleger og jeg møder smilene op på arbejdet hver dag og knokler for at få enderne til at nå sammen, således at børn og forældre mærker mindst mulig til, hvilke normeringer og vilkår vi arbejder under. Ballerup Kommune burde i stedet anerkende det store og vigtige arbejde vi udfører og lønne os derefter.

Jeg er ked af det, frustrerede, skuffet og vred – Øv!



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *