Om lidt bliver her stille…
Debat Nææ ikke helt, der vil stadig være Rabalderstræde på vores veje.

Nu beder vi Movia om at stille krav om nulemissionsdrift (elbus) på endnu to buslinjer, så lidt mere stille bliver her altså.

I sommerens løb besluttede vi, at linjerne 156 147/157 skulle være elbusser, og nu tager vi fat i linjerne 142 og 145.

Der har været forsøg med elbusser i omegnskommunerne og borgerne oplever faktisk en tydelig forbedring af støj-forureningen.

Det er jo ikke kun støjen vi mindsker mærkbart for de borgere som bor ud til vejene, der er selvfølgelig også store gevinster for vores miljø. Der er faktisk alvorlige sundhedsmæssige påvirkninger ved den busdrift vi har i dag, fordi NOx og partikler forurener lokalt.

Også klimaet lider under Dieselkørsel. CO2 er en klimagas og den medvirker til klimaforandringer. Ballerup kommune havde et mål om at reducere CO2-udledningen med 25 procent fra 2006 til 2015. I perioden opnåede Ballerup Kommune 50 procent reduktion.

I den politiske aftale 2017 er det blevet besluttet at forsætte arbejdet og opnå en yderligere CO2-reduktion på 10 procent over en femårig periode fra 2017 til 2021. Så det giver rigtig god mening for os allesammen at al buskørsel i kommunen sker med eldrift



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *