Medaljer til lokale gymnaster
Gymnaster.jpg
Ballerups veltilfredse gymnaster ved stævnet i Taastrup. Fra venstre: Maria Grosser, Isabella Schultz, Alma Sofie Pedersen, Ida Tian og Marie Mejnholt-Pedersen Foto: privatfoto
Gymnastik Den 4. november blev sæsonens første internationale konkurrence i rytmisk sportsgymnastik afviklet i Taastrups Idræts Center med 77 gymnaster fra fem lande.

Fem lokale gymnaster fra Ballerup GF har trænet målrettet for, på bedste vis, at kunne præsentere deres nye konkurrenceserier med bold, tøndebånd, køller og vimpel.

Gymnasterne kom godt fra start og det blev til flere medaljer til de lokale gymnaster.
Maria Grosser i børneårgange 2007/08 blev nummer 11 mens Alma Sofie Pedersen fik guldmedalje i junior årgang 2005.

Isabella Schultz fra Junior årgang 2003/04 fik også guldmedalje mens Ida Tian blev nummer 11 og Marie Mejnholt-Jakobsen nummer 12

Endelig vandt Duo gruppe junior, Alma Sofie Pedersen og Isabella Schultz bronzemedaljer.

Næste internationale konkurrence er den 1. december, hvor gymnasterne henholdsvis skal konkurrere i Sverige og i Tyskland.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *