Seniorværkstederne Lautrup er lukket
Debat Nu da alle formaliteter omkring lukning af aftenskolen er i orden, og afmelding er sket til diverse myndigheder, bank med videre må det være passende at oplyse følgende:

Aftenskolen Seniorværkstederne Lautrup er lukket. Der var ikke længere mulighed for at føre foreningen videre.

Der var en klar aftale med Ballerup Kommune om, at Seniorværkstederne fortsat kunne bruge træværkstedet på Lautrup efter, at Ballerup – Herlev Produktionshøjskole overtog stedet.

Der skete selvsagt ændringer på værkstedet, da der kom nye primære brugere. Disse ændringer førte til, at Seniorværkstedernes ønsker og behov blev nedprioriteret, så vores kursister faldt efterhånden fra og vi måtte se i øjnene, at vi ikke kunne fortsætte.

På en ekstraordinær generalforsamling den 23. maj 2018 vedtoges det at lukke aftenskolen endeligt.

Der blev på generalforsamlingen rettet en stor tak til initiativtagerne til Seniorværkstederne Jan Greve Olsen, Arne Jacobsen, Ole Bek og Gorm Jensen for deres gode ide og mangeårige virke for aktiviteterne.

Ifølge vedtægterne skal en eventuel formue ved foreningens ophør gå til almennyttige formål. Generalforsamlingen vedtog at dele de cirka 80.000 kroner mellem Børns Vilkår og Julemærkefonden.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *