Ballerup-gymnaster i ilden i Sverige
Gymnastik.jpg
Ballerups gymnaster, naturligvis med juleudstyr, ved den internationale konkurrence i Sverige Foto: privatfoto
Gymnastik Over hundrede rytmiske sportsgymnaster fra seks nationaliteter deltog den 1. december ved Nevis Cup 2018 i Staffanstorp i Sverige - her i blandt fem gymnaster fra Ballerup GF.

I rækken for Children (årgang 2007-2008) blev Maria Grosser nummer 11 og Lucca Schmidt nummer 15 ud af 20 deltagere.

Sara Skjoldborg stillede op i rækken for Pre-junior (årgang 2006). Sara har siden sommer trænet ekstra hårdt, for at blive udtaget til denne konkurrence – hendes første internationale konkurrence. Som debutant præsenterede Sara sine to serier ganske tilfredsstillende og blev nummer 15 ud af 17 deltagere.

I juniorrækken (årgang 2003-2005) deltog i alt 26 gymnaster. Marie Mejnholt-Jakobsen lagde ud med en helt ny tov-serie til tonerne af Michael Jackson. Hun kom rigtig godt fra start, men efterfølgende opstod der nogle tekniske fejl med tovet. Til gengæld kørte Marie sin hidtil bedste bold-serie, hvilken hun også blev belønnet godt for. Marie blev nummer 14 efterfulgt af Ida Tian, der havde en uheldig dag med sin bold-serie, men til gengæld kørte en fin kølle-serie.

Efter en meget lang, spændende og lærerig konkurrencedag, er gymnasterne nu vendt hjem med en hel del nye erfaringer og inspiration, der nu skal afprøves i Ballerup Super Arena, hvor de træner 2-3 gange ugentligt.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *