P-forbud i Lundebjerg
Debat Ballerup Kommune har indført et parkeringsforbud i den sydlige ende af Lundebjerg af flere forskellige årsager.

I længere tid har mange bilister her parkeret uhensigtsmæssigt, i strid med Færdselsloven og til fare for trafiksikkerheden. Der er en række forhold der er skyld i dette, som bilisterne ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på. På denne cirka 100 meter lange strækning er der følgende begrænsninger for parkering ifølge Færdselsloven:

Det er ikke tilladt at parkere tættere på et vejkryds end 10 meter.

Det er ikke tilladt at parkere tættere på udmundingen af en sti end 5 meter.

Det er ikke tilladt at parkere overfor udmundingen af en sidevej.

Det er ikke tilladt at parkere inden for en afstand af 12 meter af et busstoppested.

Alle disse forhold har dagligt været overtrådt af adskillige bilister. Da mange ikke er bekendt med alle disse restrektioner fra Færdselsloven, er det nu gjort mere klart hvor man må holde og hvor man ikke må holde.

Parkeringsforbuddet er desuden indført af flere forskellige trafiksikkerhedsmæssige hensyn.

De to primære hensyn er cykeltrafikken på denne skolevej i retning mod Skovlunde Skole Afdeling Nord og bussens adgang til busstoppestedet.

Ud over dette er parkeringsforbuddet indført for at lette adgangen for Nettos vareleverancer samt reducere fodgængerfærdslen på tværs af Lundebjerg ud for Netto.

Forbuddet er således indført i en afvejning mellem muligheden for parkering, overskueligheden i området, problemer med i forvejen ulovlige parkeringer og trafiksikkerhed, og her har Ballerup Kommune valgt at prioritere trafiksikkerheden og overskueligheden højest.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *