Tennissøstre mødte deres store idol
tennispiger-copy.jpg
Søstrene Marija (tv) og Maja (th) Arsovic fra Ballerup var så heldige at møde tennisstjernen Novak Djokovic, da de var på tre ugers træningslejr i Serbien for nylig. Foto: privatfoto
Tennis Tit kan man finde søstrene Maja Arsovic på 15 år og Marija Arsovic på 14 i Ballerup Tennis Klub (BTK), hvor de træner de små tennisbørn på Tapeten i vintersæsonen og i Damgårdsparken i udendørssæsonen.

Men i de seneste tre uger har de to piger ikke været at finde i BTK eller i AB Gladsaxe, hvor de også selv spiller. De har nemlig været en tur i Serbien og spille tennis med en masse andre dygtige tennisspillere på Novak Djokovic Tennis Academy i Beograd.

Det er ikke første gang, søstrene fra Ballerup er på træningslejr på det serbiske tennisakademi, men de gjorde sig så godt bemærket sidst, at træneren inviterede dem tilbage igen.

Og denne gang fik de en helt særlig oplevelse med i bagagen – nemlig et møde med deres store idol, tennisstjernen Novak Djokovic. Det var en stor oplevelse for pigerne, som føler sig meget heldige over at have mødt ’verdens tennisstjerne nummer et’.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *