Forvirrende skolenavne
Debat ’To skoler kan vælge nye navne’. Det var at læse i Ballerup Bladet nummer 47.

Sagen drejer sig om to skoler i Skovlunde, der har problemer med nye navne.
Forhåbentlig bliver det til glæde og gavn at blive af med forvirrende navne.

I Måløv-området lider to skoler også under nogle helt forkerte/forvirrende navne. Skolen i Måløv hedder nu Måløvhøj Skole med undertitel Måløv Skole. Det er da forvirrende.

Måløv Skole ligger i Måløv og har gjort det siden 1721, så hvorfor kalde den Måløvhøj Skole? Det er helt forkert og ligger ”langt” fra Måløv.

Måløvhøj Skole med undertitel Østerhøjskole er da også en kedelig fejl, som bør rettes. Måløvhøj er navnet på den grundejerforening, der blev stiftet af de 50 huse, der blev bygget i 1930erne. Skolen ligger i øvrigt tæt på området Østerhøj. Østerhøjskole er et godt navn,

Det kan åbenbart lade sig gøre med en ny navneændring i Skovlunde og tillykke med det.

Nu er det op til børne- og skoleudvalget og kommunalbestyrelsen at ændre mening omkring skolerne i Måløvområdet



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *