Kritisable trafikregulerings- og lysforhold
Debat Kører to-tre gange ugentligt ved 22-tiden fra København til Ballerup ad Slotsherrens Vej/Ballerup Boulevard.

Efter broarbejderne i Glostrup/Rødovre Kommuner går det så mod Ballerup.
Første lyskryds ved Mileparken viser rødt. Efter grønt kan man trille frem til Lundebjerg hvor der også er rødt. Aldrig oplevet at kunne passere begge kryds uden standsning ved i det mindste det ene.

Herefter frem mod krydset ved Torvevej, ved en hastighed lige under de 70 kommer der grønt, men ret sent skulle jeg mene.

Nå, videre mod lyssignalet ved Bybuen, som har kunne ses længe inden man når Torvevej, men man kan ligeså godt slippe speederen, for du når aldrig over, mens der er grønt.

Efter et ”passende” ophold her er næste forhindring Lilletoften, ligesom ovenfor, ikke en chance for at nå over for grønt.

Så til Malmparken, som regel kommer det grønne ret sent, og da det efter mine egne observationer er et af de kryds i kommunen, hvor der køres mest over for ”orange” (fra Malmparken og ud på Ballerup Boulevard) udvises der forsigtighed her.

Så kan man være heldig, at krydset ved Tempovej er grønt, og herfra går det nogenlunde let frem til Hold-an-Vej. Her kører man på denne tid af aftenen ind i en ”sort mur”, især hvis OK-benzintanken er lukket. Så kan man famle sig frem og med garanti møde stop ved Linde Allé og/eller Gl. Rådhusvej. Belysningen på Hold-an-Vej fra centret til Gl. Rådhusvej brænder ikke med nogen særlig styrke og det bliver bare værre og værre og man kan føle sig heldig, når man når frem til Langekærvej.

Kunne ønske at en eller flere af de ansvarlige for de omtalte trafikregulerings- og lysforhold tog en aftentur og beså forholdene.



3 kommentarer om “Kritisable trafikregulerings- og lysforhold”

  1. Ole Jensen siger:

    Det er skam adfærdsregulerende tiltag ,at skabe RØD bølge .
    Lysreguleringen på Ballerup Boulevard er stadivæk ikke blevet synkroniseret .
    Man kan undre sig over denne tilgang til trængsels problemerne .
    Det værete er ,at det er tilsigtet at bevidst regulere lyssignalerne som man gør .
    Så skaber det også mere forurening ,det er lige hvad vi har brug for.

  2. Mette Bramsbye siger:

    Enig, jeg er sikker på at man holder længere tid end man kører, når man kører igennem Ballerup. Selv Åboulevarden har grøn bølge, hvilket klart er meget bedre for vores miljø. Håber at der snart er nogle som får øjnene op, for det spild der er ved rød bølge 🙁 Tror bare ikke det sker i en rød kommune.

  3. Hans-Jørgen Stenhøj siger:

    Forleden aften næsten som alle andre:.

    I de nævnte kryds kom der dog ikke en eneste trafikant, hverken fra højre eller venstre. Derimod blev der rødt ved udkørslen fra arenaen, der kom to køretøjer – mon der er et “føleranlæg” på den side ?. Medførte så at der var stop ved begge tilkørsler til ring 4 både mod nord og syd.
    Om det er en bevidst planlægning ? , tjah måske, håber det næsten , fremfor at en eller anden planlægger har troet at have opfundet en genialitet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *