Om BFO-ledelse
Debat  Den 15. januar skal der fremlægge høringssvar om ny struktur for BFOledelse i Ballerup Kommune. På baggrund af en evalueringsrapport (NIVE) lavet om skolestrukturen konkluderes det, at der er behov for at lave om på den måde BFO-ledelsen i dag varetages.

 Lige nu ligger der forslag om, at man fremover kun vil have ni BFO-ledere i kommunen. I dag er der fem BFO-ledere og 16 pædagogiske ledere. Det betyder, at der er mindst 12 pædagogiske ledere, der ikke mere skal varetage den nære pædagogiske ledelse.

De pædagogiske ledere varetager i dag 10 timer administrativ ledelse og 27 timer ledelse af kerneopgaven. Det er ledelse af pædagoger, samarbejde med forældre, logopæd, psykologer og hvad der ellers er af netværksmøder. Det er at sikre overgange for børn, der kommer fra børnehave og skal over i en BFO. Det er ledelsen, der sammen med personalet får lavet aftaler om forløbene og hvad indhold for den pædagogiske hverdag skal se ud.

Det er også de pædagogiske ledere, der er med til at sikre en god overgang fra BFO til klubdelen. Det er i det hele taget de pædagogiske ledere der varetager arbejdsskemaer, samtaler med pædagoger og sikrer den daglige drift.

VIVE rapporten konkludere blandt andet, at der er behov for nærledelse og det er i overensstemmelse med den værdi som Ballerup Kommune stræber efter. Jeg vil derfor appellere til politikerne om at få lavet en stillingsbeskrivelse til vores pædagogiske ledere og sørg i stedet for at styrke samarbejdet med skolen ved at give de pædagogiske ledere kompetencerne til at lede.

Så kære politiker, vi ser at vi i fremtiden i Ballerup kan have nærledelse for det er bedst til gavn for vores pædagoger og børn i kommunen.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *