Svar om trafikforholdene i Skovlunde
Debat Kære Ole Pedersen. Som en del af Skovlunde bymidte nord er der i Lokalplan 147 og 168 åbnet op for, at man som billist på Bybuen kan svinge i begge retninger i krydset med Ballerup Boulevard.

Dette for at klargøre til en udbygning af Skovlunde bymidte således, at vi kan skabe de rammer, der giver et mere aktivt og attraktivt bymiljø i Skovlunde.

Projektet på Ballerup Boulevard, som var fase 1 i denne proces, er nu afsluttet, og fase 2 er så småt ved at starte. Fase 2 er koncentreret om Skovlunde bymidte nord og indeholder også ombygning af Torvevej og Bybuen.
Fase 2 er en længere proces og der er mange aktører, der skal spille sammen. Derfor kan det godt virke på de bløde trafikanter som om der ikke er tænkt over vejens udformning og at de er nedprioriteret. Det er ikke tilfældet, da fritliggende fodgængerfelter uden signalregulering generelt giver falsk tryghed, og derfor mindsker trafiksikkerheden.

Om tilstanden på Bybuen kan jeg kort informere om følgende:

– Det har været nødvendigt at fjerne den sydlige indsnævring på grund af fremkommeligheden af den trafik, der gerne vil nord på ad Bybuen.

– Hellen og det markerede fodgængerfelt har været nødvendig at fjerne på grund af det byggeri, der er påbegyndt på centerområdet, samt for at opretholde trafiksikkerheden, da opmærksomheden for alle trafikanttyper er øget.

– Belysningen der mangler derude er en midlertidig fejl fra vores elleverandør af vejbelysning, som vil blive rettet.

Til brugere af Bybuen vil jeg gerne gøre det klart, at Bybuen ikke vil få samme udtryk som en ”stillevej”, da der må forventes øget trafik til centerområdet, men vi vil selvfølgelig sørge for at trafiksikkerheden er i højsæde. Hvis der er yderligere spørgsmål til arbejdet i bymidten nord, kan de stilles til vores anlægsafdeling c-bem-anlaeg@balk.dk



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *