Ny eSport-forening i Egebjerg
gamer_festival_23.jpg
Der games på livet løs rundt om i de små hjem, men nu er der også mulighed for at komme ud af hulen og ind i et fællesskab, når Egebjerg Esport slår dørene op. Foto: Arkivfoto: Flemming Schiller
gaming En nystartet forening i Ballerup, Egebjerg eSport, har netop set dagens lys. Der er med den nye forening atter mulighed for at komme ud af de mørke værelser og ind i et fællesskab omkring esport, hvor ligesindede kan støtte, hjælpe og udvikle hinanden.

Hele gaming-området er et område i rivende udvikling. Senest trak finalerunden i Counter Strike millioner af mennesker til tv-skærmene. Egebjerg eSport træner udøverne i de færdigheder man skal have i forhold til hvordan man lægger strategier, kommunikerer under pres, udnytter hinandens styrker og lære af sine fejl.

Egebjerg eSport har til huse i Det Blå Hus, Egebjergvang 231, 2750 Ballerup. I foreningen er det ambitionen at der skal være plads til både børn, unge og seniorer. Tilmed holdtræning i udvalgte spil, såfremt foreningen kan finde de rette trænere.

I første omgang bliver der tale om en blød opstart, da man i Egebjerg eSport ikke ønsker at investere over evne. Man vil i den kommende tid gå i dialog med relevante virksomheder i forhold til støtte og sponsorater, og på søndag den 27. januar holder foreningen store arbejdsdag, hvor man skal rengøre og male lokalerne. Det er i tidsrummet fra 10 til 16, og alle er velkommen til at komme forbi og hjælpe. På den måde har alle interesserede mulighed for at bidrage til foreningens virke og præge udviklingen af dette nye spændende eSports tilbud.

Man kan læse mere om foreningen og finde kontaktoplysninger på: Egebjergesport.dk



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *