Politi uge 3
politi_024_190516.jpg
Genrefoto Foto: www.politi.dk
døgnrapporten Her er sidste uges døgnrapport fra politiet:

Tyveri fra bil

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en beige BMW sket mellem mandag den 14. januar klokken 18.45 og tirsdag den 15. januar klokken 07.55 på Lystoften i Skovlunde.

En rude var knust, og et fotovognsapparat samt en brobizz var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

 

Villaindbrud i Skovlunde

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket mellem mandag den 14. januar klokken 23 og onsdag den 16. januar klokken 14.45 på Hasselvej i Skovlunde. En rude var listet ud af rammen, og diverse smykker samt en højtaler var stjålet.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

 

Tricktyveri i Ballerup

Tirsdag den 15. januar klokken 16.15 rykkede en politipatrulje ud til en anmeldelse om tricktyveri på Magleparken i Ballerup.

En 80-årig kvinde havde ladet døren til sin lejlighed stå på klem, idet hun gik og ventede på en varelevering. En mistænkt gerningskvinde henvendte sig til den 80-årige kvindes lejlighed og fik adgang til lejligheden ved at råbe ”varer”.

Den mistænkte gerningskvinde afledte den 80-årige, mens en anden ukendt person tog smykker og kontanter.

Kvinden beskrives som dansk udseende, 27-30 år, 165 centimeter høj, almindelig kropsbygning, sort, mellemlangt hår. Hun talte dansk og var iført sorte, mørke solbriller, sort dunjakke der gik til midt på lårene med hætte og lynlås og mørke bukser.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

 

42-årig stjal vodka og trøje

Onsdag den 16. januar klokken 16.42 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et butikstyveri fra supermarked i Ballerup Centret.

Butikkens personale havde tilbageholdt en 42-årig mand, som havde stjålet en flaske vodka og en trøje.
En anden mistænkt gerningsmand havde ligeledes begået butikstyveri, men undslap. Denne beskrives som: Mand af dansk udseende, 45 år, 175-180 cm. høj, almindelig kropsbygning. Han var lys i huden og havde kort, lyst hår. Manden var iført en sort jakke, sorte bukser, mørke sko og medbragte en Netto-bærepose.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.
Den 42-årige mand blev sigtet for butikstyveri, som han erkender, oplyser politiet.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *