Kinesisk farveeksplosion i Baltoppen
Kinesisk-nytår-11.jpg
Det spektakulære show indeholdt rigtig mange forskellige former for artisteri og underholdning. Både de stille og yndefulde og de mere tempoprægede. Foto: Lars Dalby
nytårsfest Det var en forrygende fredag aften i Baltoppen LIVE, da det kinesiske nytår blev fejret med maner.

Omkring 400 glade tilskuere fik en farverig og festlig fredagsforestilling, da Baltoppen LIVE fejrede det kinesiske nytår med et brag.

Nogle af Kinas dygtigste dansere, musikere og akrobater gik på scenen til et show, hvor alle billetter var blevet revet væk. Blandt de 400 fremmødte tilskuere var også den kinesiske ambassadør Deng Ying og de fik alle en aften med et væld af farver, lys, musik og eventyrlig akrobatik.

Det store show var arrangeret af Ballerup, Egedal og Frederikssund kommuner i samarbejde med den kinesiske ambassade, som et led i de tre kommuners strategiske bycirkel-samarbejde med den kinesiske by Wuxi.

Samarbejdet med Wuxi har eksisteret i ti år og i flere år har de tre kommuner i fællesskab arrangeret et stort show i forbindelse med det kinesiske nytår.

Fotos: Lars Dalby



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *