Medaljer til gymnasterne
Isabella-og-Alma-askercup-2019.jpg
De to stolte medaljevindere efter konkurrencen i Norge.
Gymnastik Den 1. og 2. februar deltog Ballerup GF med to individuelle rytmiske sportsgymnaster ved Asker Cup i Norge.

13-årige Alma Sofie Pedersen vandt en bronzemedalje i boldfinalen. Det er hendes første år som international juniorgymnast og dermed hendes allerførste FIG-konkurrence.

15-årige Isabella Schultz scorede i køllefinalen hele 14,325 point og sikrede sig dermed en bronzemedalje i sin første FIG-konkurrence som senior gymnast.

Herudover fik pigerne en bronzemedalje med hjem fra holdkonkurrencen, hvor de sammen med Emilie Elgaard fra Hjerting udgjorde det danske hold.

Næste internationale konkurrence for de to lokale gymnaster er den 14.-17. februar i Moskva, efterfulgt af en uges træningslejr, ligeledes i Moskva.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *