Ældre Sagen rundede medlem nummer 8.000
ldre-Sagen-Medlem8000-copy.jpg
Ældre Sagens lokalformand Henning Broman overraskede Judy Ungermand fra Skovlunde, som blev medlem nummer 8.000 i Ballerup. Foto: Privatfoto
vokseværk Ballerups største forening er blevet endnu større. Ældre Sagen tæller nu over 8.000 medlemmer svarende til 17 procent af indbyggerne i Ballerup Kommune.

Den 31. januar 2019 var en god dag for den 63-årige Judy Ungermand, Skovlunde. Der blev hun nemlig opsøgt af lokalformand for Ældre Sagen Henning Broman, der kunne fortælle hende, at hun var blevet medlem nummer 8.000 i Ballerup – og overrække hende en stor buket blomster for at fejre det.

Judy Ungermand er stadig erhvervsaktiv og driver sammen med familien otte forretninger på Bakken, heriblandt Hurlumhejhuset.

Hun fortalte, at hun meldte sig ind i Ældre Sagen på grund af de mange gode tilbud, hun og familien nu kan få glæde af, ligesom hun gerne vil støtte Ældre Sagen som interesseorganisation. Hun har længe gået og tænkt på at få det gjort, og nu skulle det være. Hun har også opfordret resten af familien til at melde sig ind, ligesom hun meldte sin mand ind samtidig med sig selv. Han blev så medlem nummer 8.001.

Ældre Sagen i Ballerup kan se tilbage på nogle år med meget stor medlemsfremgang. Det er ikke mange år siden, man tog imod medlem nummer 7.000, der i øvrigt også boede i Skovlunde. Lokalafdelingen er nu ubestridt kommunens største forening, idet cirka 17 procent af alle borgere i kommunen er medlemmer.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *