Politi uge 8
Politiets-bildør_foto_Rigspolitiet.jpg
Genrefoto Foto: www.politi.dk
døgnrapporten Her er sidste uges døgnrapport fra politiet:

Tyverier fra varebiler

To varebiler, som begge holdt parkeret i Nøddelunden i Smørum har været udsat for tyveri.  Fra den ene varebil er der mellem tirsdag klokken 20 og onsdag klokken 06 stjålet laser-måleudstyr og diverse elværktøj og fra den anden er der mellem tirsdag klokken 16 og onsdag klokken 07 stjålet en overfræser, en slagboremaskine, en fugemaskine og diverse værktøj. Tyven har brudt en dør til bilerne op for at skaffe sig adgang.

 

Indbrud i villa

En villa på Hybenvænget i Skovlunde fik torsdag den 21. februar mellem kl. 08.30 og kl. 20.15 ubudne gæster. En dør var brudt op, og diverse smykker var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Indbrud i bil

En blå BMW havde mellem torsdag den 21. februar klokken 20 og fredag den 22. februar klokken 07.30 indbrud. Indbruddet var sket på Brobyvej i Skovlunde. To sideruder var knust, og et GPS-system var stjålet.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *