Ballerup forstærker indsatsen mod røgen
Rygning-COLOURBOX-copy-1.jpg
Det skal være lettere at kvitte smøgerne. Derfor er ni kommuner, deriblandt Ballerup kommune, gået sammen om fælles rygestopkurser. Foto: Foto: Colourbox.
Damp Det skal være lettere at stoppe med at ryge. Derfor er Ballerup Kommune gået ind i et tværgående samarbejde om rygestop.

Efter konstant nedgang i antallet af rygere i mange år er antallet af især unge rygere stigende. Samtidig ønsker rigtig mange, både unge og ældre rygere, at stoppe deres usunde, men også meget vanedannende beskæftigelse. Derfor har Ballerup Kommune sammen med en række andre kommuner indgået et tværgående samarbejde om at styrke indsatsen for rygestop.

Det sker ved, at man kan vælge en række nye tilbud i de ni samarbejdekommuner og ikke kun behøver at benytte sig af eksempelvis rygestopkurser i egen hjemkommune. Dermed skulle der være større incitament til at gå i gang med at stoppe rygningen.

Tættere på

»Vi udvider rygestopkurserne, så man kan vælge et kursus tæt på hvor man er. Hvis man eksempelvis arbejder i en anden kommune, så kan man tilmelde sig kurset, så det er lettere at nå. Samtidig tilbyder vi flere former for rygestopkurser. Man kan sige, at der både er ’bløde’ kurser og mere ’hårde’ kurser. Det er nemlig ikke alle, der er klar til at droppe smøgerne helt og så kan man i stedet vælge at trappe ned. Det er trods alt bedre at ryge fem cigaretter end 20 og dermed gør vi vejen lettere for den enkelte,« siger Anne Ganner Bach, leder af Ballerup kommunes forebygelsesenhed.

Hun fortæller samtidig, at man også er begyndt at gå mere proaktivt til værks på Herlev og Gentofte hospitaler. Her tilbyder man indlagte på tre specifikke afdelinger, at de kan gå i gangmed et rygestopkursus, hvis de ønsker det.

»De indlagte på de onkologiske, medicinske og neurologiske afdelinger på Gentofte og Herlev hospitaler får tilbudt rygestopkurser ved deres indlæggelse. Det er naturligvis frivilligt, men vi har fået rigtig god respons og mange har taget imod tilbuddet,« siger Anne Ganner Bach.

De unge skal med

Den nye fælleskommunale indsats retter sig imod alle aldresgrupper, men der er naturligvis fokus på de unge.

»Vi kan godt se, at de unge e begyndt at rygemere og derfor vil vi også gerne have fat i dem. Jo før jo bedre, for jo længere man har røget, jo sværere er det at stoppe,« siger Anne Ganner Bach om den nye fælles indsats. Det er Rødovre, Gladsaxe, Furesø, Egedal, Herlev, Ballerup, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal, der er med i det nye ’sundhedsfællesskab’.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *