»Jeg hader fredage«
findroommate_21.jpg
Med en slagteruddannelse i bagagen, og med et drive og et ukueligt gå på mod kastede Kristian Matthes sig ud i iværksætteriet med succes. Foto: Foto: Flemming Schiller.
Iværksætter Han blev uddannet slagter, men for Ballerup-knægten Kristian Matthes var det slet ikke det rigtige. Han fik en deleøkonomisk idé, længe før det kom på mode, og i dag har han en særdeles velkørende webforretning, hvor pilen kun peger opad.

På tredje sal i en baggårdsbygning på Nørrebro holder firmaet Findroommate.dk til i lyse og nyrenoverede kontorlokaler. Her sidder de i alt syv ansatte i virksomheden og holder styr på websitet, der forbinder udlejere af værelser og små lejligheder med de interesserede studerende og andet godtfolk, som leder efter en at dele lejlighed og bolig med.

Det er ren deleøkonomi, for hvorfor ikke leje et værelse ud, hvis man alligevel har plads, og samtidig hjælpe en studerende, der måske har svært ved at betale en lejlighed. Ovenikøbet kan det så også give et lille boost til økonomien.

Det er idéen bag virksomheden, der ejes af den 33-årige Kristian Matthes og hans partner Savo Pekic. De har på ti år skabt en portal og en forretning, der faktisk var en pionér indenfor deleøkonomi og som har fået meget vind i sejlene, efterhånden som netop deleøkonom er blevet populært over den ganske verden.

Men det var på ingen måde til at forudsige, at Kristian Matthes fra Kornvænget i Ballerup skulle ende med at blive iværksætter og forretningsmand, da han omkring år 2000 som skoletræt knægt gik i lære som slagter. Og når man ser ham tage afslappet og verdensmands-agtigt imod i de indbydende kontorlokaler, mens han uddeler hilsner og håndklask til medarbejderne, der sidder bag de store computeskærme, så står det klart, at der er sket en stor udvikling for manden, der egentlig skulle have været slagter.

Sad fast

»Jeg blev udlært i 2003 i Kødbyen. Jeg skulle egentlig have været på handelsskole, men jeg var ekstremt skoletræt, så da jeg fik et sommerferiejob i Kødbyen, så synes jeg egentlig, det var ret fedt at arbejde i stedet for at sidde på skolebænken igen. Så jeg blev ved og jeg havde gode kolleger og tjente penge, så det var godt. Men med tiden kunne jeg godt mærke, at det nok ikke var mig alligevel. Der skulle ske noget mere. Selvom jeg blev udlært og fik større ansvar, så følte jeg, at jeg sad fast,« fortæller Kristian med entusiasme i stemmen.

Nogle år gik, men omkring årsskiftet 2007-08 skete der noget skelsættende. Kristian skulle finde et sted at bo og faldt over en annonce om et værelse. Han ringede til fyren og det viste sig, at de havde en masse til fælles.

»Det var klart, at vi passede sammen på mange måder og kunne blive gode bofæller. Men han havde fået over 70 opringninger og kunne slet ikke håndtere det eller overskue det, så han måtte bare give værelset til den første, der ringede. Det ærgrede mig og der fik jeg ideen om, at det måtte man kunne gøre bedre. Man måtte kunne parre folk, så de matchede hinanden og man kunne finde den optimale bofælle og roomie. Det var på den tid, hvor facebook lige var kommet til Danmark og det var en klar inspiration derfra,« siger Kristian, som sammen med sin makker begyndte den digitale rejse, der skulle tage en del sving, inden den kom på ret kurs.

Brugte for meget

»Vi gik i banken, lånte en masse penge og lavede en forretningsplan. Det var i midten af 2008 og omtrent tre dage senere brød finanskrisen ud. Var vi kommet der, havde vi ikke fået en krone, og så havde det hele set anderledes ud.

Men vi fik pengene og gik i gang, bare to grønskollinger med en klar ide. Vi havde ingen teoretisk ballast og ingen uddannelser i bagagen. Når jeg tænker på det i dag, var det måske også godt. Så havde vi forlængst stoppet det, fordi en eller anden regnemodel eller teori ville have sagt, at det kunne slet ikke lade sig gøre,« griner Kristian, som husker tilbage på en ret kaotisk start.

»Vi arbejdede 12-14 timer i døgnet og vi brugte pengene helt forkert. Altså ikke på fest og den slags, men på forkerte beslutninger. Så efter et halvt år var vi stort set løbet tør for penge og vi måtte tage jobs ved siden af for at overleve.

Jeg gik tilbage til mit gamle slagterfag for en periode og tjente penge der. Men efterhånden begyndte det at tage form og vi fik langsomt, men sikkert flere udlejere og flere lejere i kontakt med hinanden. Det var jo slet ikke så stort dengang med ting på delebasis, så det gik langsomt. Det skulle jo også hænge sammen, for vi skulle sikre os, at der var nok lejligheder til nok lejere. Men det gik fremad,« siger Kristian, der til sidste sagde endegyldigt op i slagterfaget og helligede sig virksomheden.

Derefter gik det slag i slag og i 2012 kom det store IT-firma Freeway ind og lagde en bunke penge i Findroommate.dk, så de kunne koncentrere sig om videreudvikling.

Marked for fremtiden

»Det gav en stor ro, men det var også et stort skulderklap til os og det arbejde, vi har lagt i det. Så fik vi mere struktur på forretningen og lærte en hel masse om drift og økonomi. Selvom vi ikke havde nogen uddannelsesmæssig baggrund, så gav kapitalindsprøjtningen ro og tid til, at vi kunne blive bedre på at drive vores forretning,« siger Kristian, som i dag nyder godt af tidernes gunst.

»I dag er deleøkonomi blevet stort og København er blevet rigtig dyr. Det betyder, at vi har et stort potentiale for at udvikle vores forretning, og vi får flere og flere kunder. Der kommer flere og flere studerende og priserne stiger, så vi har ramt et marked der. For os er det en rigtig god blanding at gøre en forskel for folk og have en god etik og samtidig også tjene nogle penge. Vi har knoklet for det og gør det stadig, så vi vil selvfølgelig også gerne have lidt ud af det.

Men det skal give mening for os hele tiden,« pointerer Kristian, som i dag arbejder noget mindre end i begyndelsen og også prioriterer sin tid med familien i privaten i Smørum.

»Jeg kan selv tilrettelægge min tid, og det var én af de gode ting ved at starte mit eget. Jeg har meget travle perioder, selvfølgelig, men jeg har også nogle gode medarbejdere, der alle er villige til at tage en tørn, når det gælder. Til gengæld har vi det også rigtig sjovt. Det skal være sjovt at gå på arbejde, ellers bliver det for tungt, det kan jeg selv huske fra min tid som medarbejder. Jeg lægger stor vægt på at se min familie og være der for mine børn og min kone, for det vil jeg bestemt ikke give afkald på. Det der med at skulle arbejde 80 timer hele livet er ved at gå lidt af mode. Jeg arbejder 40-45 timer om ugen nu, så jeg også kan se min familie.« siger Kristian Matthes.

Jeg er en skaber

Nu kan han sidde og se, at virksomheden er begyndt at vokse ud over landets grænser og nu har afdelinger i Sverige og Holland, men der skal ikke være vækst for enhver pris.

»Vi vil kun vokse, hvis det giver mening. Vi skal kunne følge med og det skal hele tiden være i tråd med vores grund-idé. Vi skal have etikken med, men selvfølgelig skal vi hele tiden udvikle os. Vi elsker jo det her og vi elsker at se, at det kører, og jeg kan stadig sidde og glæde mig over, at vi holdt fast, selvom det så svært ud og vi ikke havde nogen baggrund for at gøre det, vi gjorde. Det viser, at det kan lade sig gøre,« siger Kristian og afslører samtidig, at han slet ikke er fjern fra tanken om en dag at sælge livsværket.

»Kommer der en køber en dag, så ville det da være fedt. Det ville også være et skulderklap til os. Men det skal selvfølgelig give mening og samtidig skulle jeg jo så finde ud af, hvad jeg så skulle lave. Jeg er en skaber og der skal ske noget hele tiden. Lige siden jeg som 12-årig gik på Hjortespring Golfbane og samlede goldbolde og solgte dem igen, har der været en skabertrang i mig. Jeg hader fredage og jeg elsker mandage, for så skal jeg i gang igen, så for mig er det vigtigste at skabe og sætte i gang. Det er drivkraften, der har holdt os i gang hele tiden,« siger Kristian Matthes, som også håber at hans historie kan være med til at inspirere andre unge til at komme i gang med at skabe noget selv.

Mennesket er vigtigst

»Jeg elsker Ballerup og jeg elsker, at det er en kommune med både gode og mindre gode områder. Der bor mange forskellige mennesker med forskellige baggrunde, som måske ikke alle har lysten til at læse en masse uddannelser, ganske som mig selv. Men det behøver ikke at betyde, at man ikke kan drive det til noget. Man kan skabe noget med en god ide. Uanset baggrund kan det lade sig gøre,« siger han og fortsætter:

»Når vi ansætter, ser vi ikke på uddannelser og karakterer, men på mennesket. Det er det vigtigste. Og det vil jeg gerne gøre klart. At hvis man vil og kan noget som menneske, så er det vigtigere. Selvom jeg faktisk har tænkt på at tage en uddannelse, for der er selvfølgelig stadig meget, jeg kan lære, så er jeg sikker på, at vi faktisk gjorde det, fordi vi ikke havde en uddannelse. Vi gjorde det bare,« siger Kristian Mattes, som brød skabelonen og skabte sin egen ramme for arbejdslivet.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *