Politi uge 9
Politi-pressefoto3-fra-www.politi.dk-copy.jpg
Genrefoto Foto: www.politi.dk
døgnrapporten Her er sidste uges døgnrapport fra politiet:

Narkobilist i Ballerup

Fredag den 1. marts klokken 00.15 stoppede politiet en 36-årig mandlig bilist på tilkørslen til Frederikssundsmotorvejen ved Ballerup. Manden blev skønnet alkoholpåvirket og han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel. Han blev ligeledes skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver.

Flere undersøgelser viste, at manden var i besiddelse af narko, og derfor blev han også sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Han nægter alle tre sigtelser.

 

Hele tre sigtelser til mandlig bilist

En patrulje standsede søndag den 3. marts klokken 08.20 en 27-årig mandlig bilist på Baltorpvej i Ballerup. Manden havde ikke generhvervet førerretten, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret. Han blev desuden skønnet narkopåvirket, og derfor blev han sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver.

Visitationen førte desuden til en sigtelse for overtrædelse af knivloven, idet manden var i besiddelse af en låsbar foldekniv. Han erkender alle sigtelser.

 

Kørte uden kørekort

En politipatrulje stoppede onsdag den 27. februar klokken 11.24 en 45-årig mandlig bilist i rutinemæssig kontrol på Hold-an Vej i Ballerup. Manden kørte uden førerret, og derfor blev han sigtet for kørsel uden førerret, som han erkender.

En 70-årig kvinde blev ligeledes sigtet for overtrædelse af færdselsloven, idet hun havde overladt sin bil til den 45-årige mand velvidende, at han kørte uden førerret.

 

Butikstyveri i Måløv

Mandag den 25. februar klokken 19.06 kørte en politipatrulje til et byggemarked på Måløv Stationsplads. Butiksvagten havde tilbageholdt en 49-årig mand, idet han havde stjålet en vinkelsliber og et håndvaskarmatur. Manden havde desuden stjålet et håndvaskarmatur dagen forinden. Patruljen sigtede ham for butikstyveri for begge hændelser, som han erkender.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *