Ingen valgplakater på kommunale matrikler
Valgplakater-kv-2013-malbergparken-stationBLJ_9989.jpg
Så snart der er valg, hænger de velkendte valgplakater rundt om i hele landet. Men i Ballerup må de stadig ikke hænge på kommunale matrikler. Foto: Arkivfoto
fv19 Kommunalbestyrelsen har besluttet, at det stadig ikke skal være muligt at hænge valgplakater op på Ballerup Kommunes matrikler.

Når valget nærmer sig, kan man rundt om i landets lygtepæle og andre egnede steder se de forskellige politikeres kontrafej og smilende ansigter på plakater. Selvom det er tvivlsomt, om denne form for valgkamp virker, så er det en politisk tradition i Danmark.

Således også i Ballerup, hvor der ved hvert valg sættes plakater op. Men længe har der været en tradition i Ballerup for, at man ikke skal hænge valgplakater op på de kommunale matrikler. Mandag aften vedtog kommunalbestyrelsen så, at den regel fortsat skal gælde frem til 2021.

Konkret vurdering

Ifølge valgloven skal valgagitation, deriblandt plakater, på afstemningsstedets matrikel ske i en så passende afstand fra den eller de indgangsdøre, vælgerne skal bruge, når de skal stemme, at det ikke sker i ’umiddelbar tilknytning’ til stemmelokalerne. Hvad der så anses for en passende afstand, afhænger af de konkrete adgangsforhold på selve valg-stedet.

Det afhænger altså af en konkret vurdering på stedet,og for at undgå den slags vurderinger og sikre ensartethed i hele kommunen, har politikener besluttet, at der fortsat slet ikke må hænges valgplakater op på de kommunale matrikler.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *