DF’s hykleri
debat Venstre står 100 procent bag beslutningen om at indføre en karensperiode for landspolitikeres besøg på vores institutioner op til et valg - ikke mindst fordi det er vores eget forslag.

Vi har primært foreslået dette, fordi vi vil undgå, at beboerne på vores plejecentre og børnene i vores skoler og daginstitutioner bliver statister i et landspolitisk cirkus op til et valg, men også fordi de tidligere regler stillede partierne forskelligt. Begge dele er der rettet op på nu.

Med de nye regler er landspolitikerne fortsat hjertelig velkomne til at komme på besøg for at tale med beboere og medarbejdere og se, hvordan vores forskellige institutioner fungerer, og de har masser af muligheder for at gøre det – bare ikke midt i en valgkamp.

At netop DF himler op og mener, at det er et angreb på ytringsfriheden og demokratiet, kan næppe overraske, da Pia Kjærsgaard jo reagerede stærkt kritisk, da Halsnæs vedtog tilsvarende regler, og derfor er der naturligvis gået besked ud fra DF-toppen om, at den slags skal DF stemme imod lokalt – og i DF gør man, som toppen siger.

At netop DF gør sig til ytringfrihedens forsvarer – samtidig med at Pia Kjærsgaard begrænser ytringsfriheden i Folketinget, og DF’s topstyring ikke levner meget ytringsfrihed til deres lokale medlemmer – er ikke bare selvmodsigende, det er et himmelråbende hykleri.

Helt galt bliver det, når Michael Jensen (DF) i et læserbrev udtrykker frygt for, at det næste bliver, at vi vil begrænse den personlige frihed. For det første er det noget vrøvl, og dernæst er det jo helt absurd, at man skal høre det fra det parti, der om nogen har angrebet de personlige frihedsrettigheder her i landet.

DF’s kritik er ikke bare skinger, den er også helt forfejlet. Der er på ingen måde tale om at begrænse ytringsfriheden for landspolitikerne. De kan sige lige hvad de vil, de kan bare ikke gøre det i borgernes hjem eller benytte vores børn som ufrivillige statister i deres valgkamp.



4 kommentarer om “DF’s hykleri”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Hvorfor mener Venstre at Ballerups borgere ikke selv kan vurdere hvilke politikere de vil høre på og måske tale med.
    Hvorfor denne censur på et tradition som mange syntes høre med til et folketingsvalg: At se og høre politikere fra deres parti, og andre. ??

    Hele dette overformynderi fra Venstres side er usmageligt og er reelt en nedvurdering af borgernes intelligent.

    Føj, Venstre.

    1. Kære Poul E. Pedersen
      Hvilke borgere kan selv bestemme?
      De børn, der får deres skole eller institution omdannet til en markedsplads, hvor politikerne kan få taget fotos sammen med børnehavebørn eller skoleelever?
      Eller de ældre på vores plejehjem, som jo netop ikke får lov at bestemme, hvem der skal komme i deres hjem, hvis der bare er åben adgang?
      Alle borgere har da fortsat ret til selv at bestemme, hvilke politikere, de ønsker at tale med og hvornår.

  2. Ove Ginness siger:

    Kåre Harder Olsen

    Du skriver bl.a. i dit forvirrede indlæg, at: ”. . . . daginstitutioner bliver statister i et landspolitisk cirkus op til et valg” – hvad er forskelen på et landspolitisk cirkus og det kommunalpolitiske cirkus, som opleves på institutioner og plejehjem hvert fjerde år? Forskellen er måske mere ”ens”: Der er klovne i dem begge.

    Hvis du kan læse indenad, så læs igen dit eget svar til Poul E. Pedersen herover – hvem bestemmer hvad? Det er nu ikke mere de, der frekventerer eller bebor institutionerne og plejehjemmene der kan bestemme om de gider høre på de landspolitikere, der havde tænkt sig at komme, for disse er forment adgang i fremtiden op til valg. Derimod er de nævnte grupper tvunget til at skulle lægge ørenlyd til de kommunalpolitiske kombattanter, der kommer rendende i tide og utide op til et kommunalvalg – mon dieu! Her må de altså gerne være statister. Kan du selv høre, hvor fjollet det lyder.

    Kåre Harder Olsen, gør os den tjeneste i stedet at beskæftige dig med noget mindre overlegent og formynderisk over for borgerne, tak!

  3. Jeg synes det er rigtig ærgeligt man skærper dem der fodre os. !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *