Vind Bille Augusts ’Lykke’Per’
Lykke-Per-foto-Rolf-Konow-copy.jpg
Per søger lykken i København, hvor han forelsker sig i sin vens søster Jakobe. Foto: Rolf Konow
konkurrence Bille August har med sin nyeste film ’Lykke-Per’ kastet sig over et af de absolutte hovedværker i dansk litteratur, nemlig Henrik Pontoppidans udødelige klassiker fra 1898-1904.

På jagt efter lykken flytter Per væk fra det stærkt religiøse hjem og sin patriarkalske præstefar og sætter sejl mod København for at studere til ingeniør og realisere et stort, visionært og moderne energiprojekt.

I hovedstaden kaster Per sig ud i storbylivet og får kontakt med den jævnaldrende Ivan fra den rige, jødiske familie Salomon, som vil hjælpe ham med at føre projektet ud i livet. Per får øje på mulighederne ved deres venskab og forelsker sig i datteren Jakobe.

Trods al sit held og fremgang har Per svært ved at bryde båndene og slippe af med de sår, hans strenge, religiøse baggrund har givet ham, og han frygter, at han nu som voksen vil gentage faderens adfærd.

Ballerup Bladet udlodder i samarbejde med Nordisk Film to eksemplarer af filmen på dvd. For at deltage i konkurrencen om ’Lykke-Per’ skal man svare rigtigt på følgende spørgsmål:

Bille August vandt i 1988 en Oscar, men for hvilken film?

Send dit svar samt navn og adresse på mail til: vind@ballerupbladet.dk. Sidste frist for at deltage er mandag den 18. marts klokken 12. Vi trækker to vindere, som får direkte besked på mail – og efterfølgende selv skal afhente filmen på redaktionen i Ballerup.