Unge iværksættere klar til DM-finalen
SwipeIt-copy.jpg
Tre af de fire unge bag SWIPE.IT, fra venstre: Patrick Bautista, Malou Egeskov og Frederik Fleck (Rikke Carlsen var desværre syg) og deres stolte underviser Mogens Nielsen. Foto: privatfoto
Uddannelse NEXT Ballerup var vært for regionsmester- skaberne i iværksætterkonkurrencen Company Programme.

Det er blevet cool at være iværksætter i Danmark, og især DR programmet Løvens Hule har fået mange danskeres øjne op for iværksætteri. Men man behøver ikke nødvendigvis stille op i et tv-program for at få en ekspertvurdering af sit iværksætter-projekt.

På NEXT i Ballerup stillede 38 elevvirksomheder i torsdags op til regionsmesterskaberne i iværksætter-konkurrencen Company Programme. Her skulle et kritiske dommerpanel bestående af folk fra erhvervslivet og undervisere afgøre, hvem der til april skal deltage i DM-finalen i entreprenørskab i Industriens Hus i København.

Lokale i finalen

NEXT Ballerup stillede til konkurrencen med de tre elev-virksomheder Kith-Pay, SWIPE.IT og Application Management, og for de to sidstnævnte blev dagen en stor succes. Sammen med fem andre virksomheder kvalificerede de sig til DM-finalen.

Application Management stillede op med en app ’Fystime’, der kan hjælpe rehabiliteringspatienter med deres genoptræning, mens SWIPE.IT imponerede dommerne med et produkt, som kan gøre livet lettere for undervisere landet over. De har nemlig udviklet en whiteboard-visker, som gør det muligt at viske et white-board rent med et snuptag.

»Vi har lavet en innovativ whiteboardvasker, hvor der sidder to skinner foroven og forneden, og så to swipere. Skinnerne styrer swiperne, så når man trække skinnerne til siden, bliver whiteboardet helt rent, forklarer Malou Egeskov, der er direktør for virksomheden, som også består af Rikke Carlsen, Patrick Bautista og Frederik Fleck.

De fire unge iværksættere går på innovationslinjen på eux business uddannelsen, og det er her, de har arbejdet med at skabe deres virksomhed.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *