Skovlunde Bypark skrumper – igen, igen
Skovlunde-map-b-copy.jpg
Kortet illustrerer hvor stor den frie del af byparken er skrumpet ind til, skriver Ulla Ingemann Sommer.
Debat Til almindelig glæde besluttede kommunen at købe UCC-grunden. Optimismen var i top her i Skovlunde, og ordene var store:

Et multihus – hvor fedt! Med et nyt forretnings- og boligkvarter i stedet for det uddøende Skovlunde Center og mulighederne for nye kulturelle aktiviteter i de tidligere UCC-bygninger var det endelig noget, der kunne sætte humøret i vejret hos borgerne i byen. Og fantasien rullede om kreative værksteder med mere.

Her et par år senere må vi så konstatere, at der ikke bliver noget multihus. Der bliver ikke tilført Skovlunde noget. Tværtimod. Ifølge de foreliggende planer skal borgerne i Skovlunde nok engang afgive en del af det rekreative område til fri afbenyttelse.

Jeg har fuld forståelse og sympati for, at Kasperskolen får de faciliteter, de skal bruge. Men kommunen presser så mange ting ind ud over skolen (boliger til udviklingshæmmede og rækkehusbyggeri), at de mangler plads. Og så maser man sig bare ind i byparken for at kompensere for dette.

Tilsyneladende er angreb på rekreative områder, idet det sker i flere kommuner, løsningen i nye boligbyggerier.
Og man må spørge: Har ordet ”attraktivt” fået for stor plads på bekostning af sammenhængskraft?

Noget tyder i hvert fald på, at grådigheden har fået lov til at slippe ind i alle kroge og hjørner. Og det er godt nok sørgeligt.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *