Vind et godt grin med Ditte og Louise
Ditte-og-Louise-foto-rolf-konow-copy.jpg
Skuespillerinderne Louise og Ditte er trætte af, at de altid kun får roller som ’nogens mor’ eller ’gammel luder’. Derfor får Ditte den geniale idé at forvandle sig til Ditlev. Foto: Rolf Konow
konkurrence I denne uge har vi tre eksemplarer af komediefilmen 'Ditte & Louise' på højkant.

Med komedieserien ’Ditte & Louise’ på DR1 fik skuespillerne Ditte Hansen og Louise Mieritz nationen til at grine og krumme tæer. Over to sæsoner fulgte en halv million seere med i komedieserien.

Både anmeldere og publikum grinede med, da de to komikere kom op på det store lærred med filmen Ditte & Louise, som vender godt og grundigt op og ned på kønsrollerne.

Ditte og Louise er to midaldrende skuespillerinder som indser, at det eneste branchen har tilbage at tilbyde dem, er roller som nogens mor eller “gammel luder”. Derfor griber Ditte til en radikal beslutning: Hun klæder sig ud som mand. Og med ét er verden vendt på hovedet. Stik mod forventning får Ditte succes som Ditlev.

Men samtidig svigter hun sin bedste veninde Louise og deres fælles drøm om eget firma. Efterhånden er Ditte og Louise i fare for at miste det hele. Karrieren. Kærligheden. Venskabet. Og de må gribe til en sidste desperat løsning for at bringe balance i regnskabet igen.

Deltag i konkurrencen

Ballerup Bladet udlodder i samarbejde med Nordisk Film tre eksemplarer af filmen på dvd. Man kan deltage i konkurrencen ved at svare rigtigt på følgende spørgsmål:

De to skuespillerinder hedder også Ditte og Louise i virkeligheden. Men hvad hedder de til efternavn?

Send dit svar samt navn og adresse på mail til vind@ballerupbladet.dk. Sidste frist for at deltage er mandag den 15. april klokken 12. Vi trækker tre vindere, som får direkte besked på mail – og efterfølgende selv skal afhente filmen på redaktionen i Ballerup.