Dumt nederlag til LSF
Fodbold Det blev ikke lige den start på sæsonen, som LSF havde håbet på, da de tog i mod Ishøj på Sydbank Arena i weekenden. For der var ikke meget, der fungerede for hjemmeholdet

Der blev kombineret godt, og det var ikke meget, Ishøj havde at byde ind med – eller også havde de bare valgt at ”parkerer bussen” – disse dygtige teknikere, der senere fik en afgørende betydning.

Men langsomt begyndte spillet at falde fra hinanden for LSF’erne. Sammenhængskraften var væk og de løb i et utal af offsides, elementære fejl blev lavet og nogle gange var det altså lidt pinligt.

De fik bange anelser på lægterne – og det sprang ud i fuldt flor lige før pausen.

Et hjørnespark til Ishøj og bolden indover. Bjerregaard i kassen fik viftet bolden lige ud til kanten af feltet og her stod en Ishøjspiller med ryggen til LSF’s mål. Ingen fare. Bolden hoppede, men sørme om han ikke fik held med et fantastisk saksespark, der strøg lige i kassen. Ren kunst og et af de mest fantastiske mål – i hvert fald det mest tekniske mål, der er set på Sydbank Arena i mange år.

Og sådan fortsatte det i anden halvleg. LSF havde bolden rigtigt meget, men de vidste ikke rigtigt, hvad de skulle bruge den til. Der blev kæmpet, men anstrengelserne blev ikke belønnet.

Og da så Ishøj i det 56. minut fik en friløber på en omstilling og scorede, så vidste alle, hvor det bar hen. 2-0 er meget at være bagud, når der ikke er ret meget der hænger sammen

Drengene skal dog roses for en god indstilling og at de ikke faldt til unoder. De kæmpede, og med lidt held kunne de måske have lavet en pind eller to. Men hver gang kom de lige lidt for sent, og øvrige marginaler var heller ikke med dem.

Så da kampen blev fløjtet af, var det med 0-2 på tavlen



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *