Politi uge 14
Politiets-færdselskontrol_foto_Rigspolitiet.jpg
Genrefoto Foto: www.politi.dk
døgnrapporten Her er sidste uges døgnrapport fra politiet:

Butikstyv i Ballerup

Fredag den 5. april klokken 20.54 kørte en politipatrulje til et butikstyveri i en dagligvarebutik på Banetoften i Ballerup. En 29-årig polsk mand havde stjålet diverse varer fra butikken, og personalet havde tilbageholdt ham. Patruljen sigtede ham for butikstyveri, som han erkender.

 

Indbrud i varebil

Københavns Vestegns Politi fik en anmeldelse om et indbrud i en hvid Peugeot Boxer varebil sket mellem torsdag den 4. april klokken 16 og fredag den 5. april klokken 07.30 på Lundebjerg i Skovlunde. En rude var knust, og diverse værktøj var stjålet.

 

69-årig spritbilist

Onsdag den 3. april klokken 17.22 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om mulig spirituskørsel på Ågerupvej i Ballerup. En opmærksom borger havde bemærket en person sidde og sove i en tændt bil, hvorfor borgeren kontaktede politiet.

Patruljen fandt personen – en 69-årig mand – i bilen, hvor han blev skønnet alkoholpåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel samt kørt til Albertslund politigård til blodprøver. Han nægter.

 

Værktøj stjålet

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en Opel Vivaro varebil sket mellem onsdag den 3. april klokken 16 og torsdag den 4. april klokken 06.30 på Bakkehøj i Skovlunde, hvor diverse værktøj var stjålet.

 

Mercedes mistede rattet

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en sort personbil af mærket Mercedes-Benz sket mellem tirsdag den 2. april klokken 23.30 og onsdag den 3. april klokken 10 på Vaseholmen i Måløv. En rude var knust og rattet var stjålet.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i de nævnte sager. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *